Profil

Det Syngende Telegram = Anne Katrine Tove.

Jeg fik ideen til at starte Det Syngende Telegram op, da jeg gennem en diskoteksvært i Hedehusene var oppe og lave "Strandløve showet", hvor hun hørte mig synge. Hun ringede til mig og spurgte, om jeg ville synge for hendes veninde, som skulle fri til sin kæreste, og om jeg ville være Det syngende Telegram, det ville jeg selvfølgelig.

Det var her ideen kom fra. Ja, man kan godt sige, at jeg fik lidt hjælp, for næste dag gik jeg op og blev momsregistreret. Jeg skulle være Det Syngende Telegram. Så det har jeg været lige siden.

Siden jeg blev født i 1976, har jeg været i Showbiz.
Som datter af en skuespiller ( Birte Tove ) kom jeg med til et utal af arrangementer, når min mor optrådte på diverse revyer, restauranter, plejehjem, firmafester eller som Cruise Manager. You name it!

Jeg kunne næsten ikke vente, til det blev mig, der skulle på scenen.
Det kom jeg som 4-årig, hvor jeg sang i kor på en børneplade. Som 6- årig spillede jeg "Pillenisse" i juleklassikeren Nøddebo Præstegård, og som 10-årig spillede jeg "Pepper" i musicalen Annie.
Siden er det gået slag i slag. Bl.a. som solistværtinde på den landsdækkende turné "Strandløverne", sangerinde ved større fester på "Druegården" og meget, meget mere


Hør Anne Katrines stemme på annekatrinetove.dk